Afgørelse

Nummer
3:1120-0100-517/Fødevarer og finans/era

Emner

  • § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling

Nærbutikkernes Landsforenings klage over gebyrer for kontante indbetalinger

Nærbutikkens Landsforenings klage over Danske Bank gav ikke grundlag for yderligere undersøgelse, da Danske Bank ikke alene indtog en dominerende stilling på markedet, og der fandtes ikke at foreligge kollektiv adfærd.

Rådsmødet den 19. juni 2002

Konkurrencestyrelsen har fundet, at Nærbutikkernes Landsforenings klage over, at Danske Bank har ændret gebyrerne for kontante indbetalinger ikke giver grundlag for yderligere undersøgelse, jf. konkurrencelovens § 14, stk. 1, 3. pkt..

Danske Bank har med virkning fra den 1. januar 2002 ændret gebyrerne for kontante indbetalinger, jf. nedenstående tabel.

Tabel : Gebyrer pr. indbetaling og gebyrer vedr. kvartalsomsætning

 

Indtil 31. december 2001

Fra 1. januar 2002

 

Gebyrer pr. kontantindbetaling

 

Kr,

 

Kr.

Første indbetaling pr. dag

0,00 kr.

10,00 kr.

Følgende indb. pr. dag

10,00 kr.

10,00 kr.

Ved døgnboxaftale

-------

5,00 kr.

 

Gebyrer pr. kvartal

 

0/00

 

0/00

Indb. under 2,5 mio.kr.

0 0/00

1 0/00

Indb. over 2,5 mio.kr.

0,5 0/00

0,5 0/00

Nærbutikkernes Landsforening har begrundet deres klage over Danske Banks gebyrer for kontante indbetalinger med, at gebyrændringerne har påført medlemmerne yderligere omkostninger, der berører medlemmernes økonomi meget, da forretningernes omkostninger i forvejen er hårdt belastet. Landsforeningens medlemmer belastes i særlig grad, da de sælger mange varer under fastpris systemet (aviser, blade, cigaretter mv.) og derfor ikke har muligheder for at få disse yderligere omkostninger ind igen.

Danske Bank har oplyst, at ændringerne i gebyrerne skal ses i lyset af, at bankens gebyrer på dette område ikke er blevet reguleret siden 1995. Banken har endvidere tilstræbt, at de nye gebyrer afspejler de omkostninger, som er forbundet med den manuelle håndtering af sedler og mønt.

Indbetalingsgebyrerne er fastsat ensidigt af Danske Bank. Det betyder, at Danske Banks adfærd vil skulle holdes op mod bestemmelserne i konkurrencelovens § 11 om misbrug af en dominerende stilling.

Konkurrencestyrelsen finder, at henvendelsen må vurderes ud fra forholdene på detailbankmarkedet. Dette marked har lokal karakter, men dog således at de enkelte lokalmarkeder overlapper. For hele Danmark gælder, at Danske Bank i 2000 samlet havde det tætteste filialnet med i alt 29 pct. af de fysiske filialer (622 filialer for Danske Bank og BG Bank tilsammen – der er set bort fra de særlige betjeningssteder i posthuse). Der var dengang planer om at nedlægge 150 filialer. Indtil nu er 93 filialer nedlagt. Samtidig har specielt de lokale pengeinstitutter udbygget deres filialnet. Danske Banks andel af det samlede filialnet er således i dag noget under de anførte 29 pct. Filialnettet må antages at være en vigtig indikator for Danske Banks styrke med hensyn til indbetalinger af kontanter, jf. at der bl.a. er tale om indbetalinger i døgnboks. Styrelsens undersøgelser har endvidere tidligere vist, at der er flere pengeinstitutter repræsenteret i næsten alle byer i Danmark – også de mindre (Der henvises til rapporten om fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark, som er offentliggjort på side 103 f.).

En sådan andel af filialnettet betyder, at der ikke ved vurderingen af henvendelsen er holdepunkter for at tillægge Danske Bank alene en dominerende stilling på markedet.

De øvrige pengeinstitutter, herunder Nordea, har efter de oplysninger, som styrelsen har indsamlet, ikke gennemført tilsvarende forhøjelser som Danske Bank. Der foreligger således ikke tegn på nogen kollektiv adfærd.

På den baggrund har styrelsen ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at iværksætte yderligere undersøgelse.