Artikel

Konkurrence øger velstanden og kan reducere formue- og indkomstforskelle

Tiltag til styrket konkurrence på produktmarkederne kan reducere formue- og indkomstforskelle i Danmark. Artiklen beskriver tre analyser, der på forskellig vis kvantificerer effekten af styrket konkurrence på fordeling og velstand i Danmark.

Der er tegn på, at konkurrencen på produktmarkederne er svækket de senere år.
Når konkurrencen er utilstrækkelig, betaler forbrugerne for meget for deres varer og tjenesteydelser, og virksomhedsejerne har en overnormal indtjening. Det kan bidrage til øgede formue- og indkomstforskelle.

Styrket konkurrence i den private sektor kan dermed reducere disse forskelle. Samtidig vil styrket konkurrence medføre højere produktivitet, øget BNP og beskæftigelse – og større købekraft for overførselsmodtagere.

Bilagsnotat til artiklen (pdf)

REFORM - makroøkonomiske effekter af bedre konkurrence (pdf)