Udbudsregler

Ændringer af serviceattest

Udstedelsen af nye serviceattester med oplysninger om evt. brug af illegal arbejdskraft er midlertidigt sat i bero. 

Ofte stillede spørgsmål om serviceattesten

Serviceattesten er et tilbud, som danske virksomheder kan benytte sig af, når de i forbindelse med et udbud skal indsende dokumentation for, at de ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 og 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 6.

Serviceattesten indeholder alle de oplysninger fra ATP, Skatteforvaltningen, Skifteretten, Erhvervsstyrelsen og Politiet (Kriminalregistret), som er relevante for udelukkelsesgrundene.

Serviceattesten udstedes af Erhvervsstyrelsen efter anmodning fra virksomheden og mod et gebyr.

En serviceattest kan lette dokumentationsprocessen for virksomheden, da Erhvervsstyrelsen koordinerer indhentningen af oplysningerne og samler dem i ét dokument: serviceattesten.

Det er ikke et krav, at virksomheden afleverer en serviceattest i forbindelse med et udbud. En dansk virksomhed kan også vælge selv at indhente relevant og nødvendig dokumentation.

Den opdaterede serviceattest forventes udskudt til Q2 2024.

Overtrædelser af udlændingeloven er ikke en selvstændig udelukkelsesgrund efter udbudsreglerne. Hvis ordregiver har en begrundet tvivl om, hvorvidt ansøgeren eller tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet (jf. udbudslovens § 136, nr. 4) skal ordregiver undersøge forholdet nærmere. Dette kan efter omstændighederne indbefatte undersøgelse af overtrædelser af udlændingeloven. Dokumentation kan fx ske ved at ordregiver anmoder den pågældende ansøger eller tilbudsgiver om at redegøre nærmere for forholdet. 

Kontakt Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen

Udbudsretlige spørgsmål

Udbudsretlige spørgsmål vedrørende serviceattesten, kan rettes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på mail.  

 

Skriv til os på: ok@kfst.dk
Kontakt Erhvervsstyrelsen

Spørgsmål fra virksomheder

Spørgsmål vedrørende serviceattesten eller anmodninger om attester kan stilles til Erhvervsstyrelsen. Virksomheder opfordres til at tage kontakt til Erhvervsstyrelsens kundecenter via deres kontaktformular.

Gå til Erhvervsstyrelsens Support og hjælp
Erhvervsstyrelsen

Anmodning om en serviceattest

Serviceattester kan bestilles på Virk. Ønsker du at bestille en serviceattest til din virksomhed, kan du læse mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Gå til erhvervsstyrelsen.dk