Afgørelse
Nummer
Jnr.: 2:8032-298/TH
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Anmeldelse af lægemiddelgrossisternes rabataftale
Forbud modlægemiddelgrosssisters samordnede praksis om rabatter
KonkurrenceNyt 7 - 1998
Konkurrencerådet har påbudt de tre lægemiddelgrossister (Nomeco A/S, K.V. Tjellesen A/S og Max Jenne A/S) at ophøre med en samordnet praksis vedrørende rabatter på de såkaldte frihandelsvarer. Frihandelsvarer dækker over den del af apotekernes varesortiment, der ikke er lægemidler (plastre, forbindsstoffer mv.). Den samordnede praksis består i, at de tre grossister anvender samme rabatskala ved salg af frihandelsvarer til apotekerne.
Parterne havde søgt om fritagelse fra konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsninger. Den samordnede praksis startede ifølge grossisterne i 1994 efter indførelsen af apotekerlovens forbud mod at yde rabatter på lægemidler. Ekstraordinært store rabatter på frihandelsvarer kan blive anset for en omgåelse af dette forbud.
Den samordnede praksis neutraliserer konkurrencen på rabatter mellem de tre grossister og er dermed omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsninger i konkurrencelovens § 6.
Rabatter kan i visse tilfælde fremme rationelle indkøb og dermed effektiviteten i distributionen. Men denne effektivitetsfordel er ikke betinget af, at der anvendes samme skala. Det er tværtimod mest effektivt, at hver enkelt grossist fastsætter sin rabatskala på baggrund af egne omkostningsmæssige vurderinger.
Betingelserne for en fritagelse fra forbuddet mod konkurrencebegrænsninger er dermed ikke opfyldt.
Grossisterne er blevet påbudt at ophøre med deres praksis senest 1. januar 1998.