Afgørelse

Nummer
J.nr. 2:8032-32/jec

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Autolakerernes kalkulationssystem

Priserne skal tages ud af autolakerernes kalkulationssystem

Pressemeddelelse - 16. december 1998

Konkurrencerådets møde den 16. december 1998

Konkurrencerådet har på sit møde i dag godkendt autolakerernes kalkulationssystem, FAI euro LAK.

FAI euro LAK er indført af Foreningen af Auto-og Industrilakerere i foråret 1998 som modvægt til Autotaks-systemet, der anvendes af forsikringsselskaberne og de almindelige autoværksteder, men som de selvstændige autolakerere ikke deltager i.

FAI euro LAK indeholder en vejledende normering af lakeringsværkstederne tids- og materialeforbrug, som kan rationalisere opgørelsen og kalkulationen af det enkelte lakeringsarbejde. Kalkulationssystemet kan samtidig virke som en referenceramme, når det enkelte værksted skal bedømme sin egen effektivitet.

Som en væsentlig forskel fra Autotaks-systemet indeholder FAI euro LAK ikke nogen angivelser af værkstedernes timepriser.

Konkurrencerådet har derfor fundet, at FAI euro LAK kan virke fremmende for effektiviteten, og at systemet ikke indeholder begrænsninger, der er unødvendige