Afgørelse
Nummer
3:1120-0388-171/mlp/Fødevarer og Finans
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Aftale mellem DBU og TV2/DR om tv- og radiorettigheder til dansk landsholdsfodbold 1
DBU skal ændre eneretsaftale med DR og TV2 om landsholdsfodbold i TV
Pressemeddelelse - 31. oktober 2001
Konkurrencerådet har i dag behandlet DBUs eneretsaftale med DR og TV2 om landsholdsfodbold i TV.
Aftalen, som blev indgået i 1996, gav DR og TV2 eneret til i 8 år at sende fra alle danske fodboldlandsholds kampe, som spilles i Danmark. Den indbyrdes fordeling af rettighederne mellem DR og TV2 aftales mellem TV-stationerne fra år til år.
DR og TV2 er public service stationer, der i kraft af Kulturministeriets bekendtgørelse om udsendelse af sportsbegivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse har en fortrinsstilling i forhold til de øvrige TV-stationer, som ikke når ud til hele den danske befolkning.
Problemet er imidlertid, at aftalen har så lang løbetid. Konkurrencerådet skal følge EU-praksis, som generelt kræver, at eneretter til væsentlige sportsbegivenheder skal have en væsentligt kortere løbetid. Aftalen skal derfor forkortes. Rådet har dog tilkendegivet at være positiv overfor en ny, to-årig aftale, der dækker den nuværende aftales restløbetid.