Afgørelse

Nummer
3/1120-0301-0282/ISA/TPH

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Anmeldelse af brancheaftale om prisberegningsprincipper for lejebetaling for fællesudnyttelse af master til radiokommunikationsformål, der er under 50 meter

Fælles udnyttelse af sendemaster godkendt

Pressemeddelelse - 29. oktober 2003
Konkurrencerådet har i dag godkendt to aftaler om fælles udnyttelse af sendemaster til brug for hhv. radio-, tv-, og telekommunikation.

Aftalerne er indgået mellem på den ene side masteejerne - dvs. DR, TV2 og en række teleselskaber - og på den anden side de radio-, tv- og teleselskaber, der ønsker at sende fra masterne.

Aftalerne indeholder bl.a. maksimalpriser for leje af masterne, og dette begrænser priskonkurrencen mellem masteejerne.

Alligevel vurderede Konkurrencerådet, at aftalerne ikke er i strid med konkurrenceloven. Det skyldes, at aftalerne sikrer en effektiv fællesudnyttelse af de eksisterende sendemaster, og at behovet for at bygge nye master derfor bliver mindre. Det bliver også nemmere at komme ind på markedet for nye eller små teleselskaber. Det kan øge konkurrencen til gavn for forbrugerne. Det er også til forbrugernes fordel, at de miljømæssige påvirkninger mindskes som følge af færre master.