Afgørelse
Nummer
BITE-14/12241
Emner
- § 12 - Fusionskontrol
Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S’ køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december 2014 en anmeldelse af en fusion, hvorved Fjernvarme Fyn Holding A/S erhverver Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S, jf. konkurrencelovens § 12 b.
Transaktionen indebærer, at Fjernvarme Fyn Holding A/S køber samtlige aktier og aktiver i Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. Med transaktionen opnår Fjernvarme Fyn Holding A/S enekontrol med Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk.