Afgørelse
                            
                            
                        
                            Nummer
                            
                            MTF-17/12362
                        
Emner
- § 12 - Fusionskontrol
 
Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem forsyningskoncernerne i Esbjerg Kommune og Varde Kommune
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 22. november 2017 en almindelig anmeldelse af en fusion mellem forsyningskoncernerne i Esbjerg Kommune og Varde Kommune.
Transaktionen gennemføres ved, at aktiverne i Varde Forsyning A/S overføres til Esbjerg Forsyning Holding A/S med sidstnævnte selskab som det fortsættende holdingselskab, der betegnes DIN Forsyning Holding A/S. Efter transaktionen vil DIN Forsyning Holding A/S være ejet af de to kommuner i fællesskab og dermed være underlagt fælles kontrol.