Afgørelse

Nummer
MTF-21/06098

Emner

  • § 12 - Fusionskontrol

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Danoffice IT ApS´ erhvervelse af Edgemo A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 16. juni 2021 en forenklet anmeldelse af en fusion mellem Danoffice IT ApS og Edgemo A/S.

Danoffice IT ApS er en global forhandler af hardware og software, der er specialiseret i salg af IT-udstyr til internationale nødhjælpsorganisationer med aktiviteter på tværs af landegrænser samt til større og mellemstore virksomheder i Danmark. Danoffiice IT ApS er ultimativt kontrolleret Agilitas Private Equity LLP, der er en britisk kapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder.

Edgemo A/S er en dansk IT-virksomhed, der rådgiver om IT-infrastruktur for - særligt større - danske virksomheder og i den forbindelse sælger IT-hardware, software og serviceydelser.