Afgørelse
Nummer
MTF-21/07398
Emner
- § 12 - Fusionskontrol
Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Enemærke & Petersen a/s' erhvervelse af enekontrol over NemByg A/S
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 30. juni 2021 en forenklet anmeldelse af en fusion mellem Enemærke & Petersen a/s (”Enemærke & Petersen”) og NemByg A/S (”NemByg”).
Enemærke & Petersen erhverver ved aktieoverdragelsesaftalen 60 pct. af aktiekapitalen i NemByg. Enemærke & Petersen vil ved erhvervelsen af aktiekapitalen opnå enekontrol over NemByg, idet Enemærke & Petersen på generalforsamlings- og bestyrelsesniveau ville have flertallet af stemmerettighederne.