Afgørelse
                            
                            
                        
                            Nummer
                            
                            MTF-21/07860
                        
Emner
- § 12 - Fusionskontrol
 
Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af fusion mellem Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank A/S samt erhvervelse af enekontrol over Stonehenge Fondsmæglerselskab
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 2. august 2021 en forenklet anmeldelse af en fusion mellem sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank A/S samt erhvervelse af enekontrol over Stonehenge Fondsmæglerselskab.
Fusionen er en sammensmeltning af hidtil uafhængige virksomheder, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 1, hvorefter Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank fusionerer med Sparekassen Vendsyssel som fortsættende selskab under det nye navn Sparekassen Danmark af 1871. Ved fusionen erhverver Sparekassen Danmark af 1871 som følge af sin forøgede ejerandel ligeledes enekontrol over Stonehenge Fondsmæglerselskab.