Afgørelse

Nummer
24/00142

Emner

  • § 12 - Fusionskontrol

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Blue Equity III K/S’ erhvervelse af Klima-Energi A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 16. januar 2024 en forenklet anmeldelse af Blue Equity III K/S’ erhvervelse af fælleskontrol over Klima-Energi A/S sammen med M 5 Holding A/S.

Transaktionen indebærer, at Blue Equity III K/S erhverver fælleskontrol over Klima-Energi A/S sammen med M 5 Holding A/S. Der er indgået en aktieoverdragelsesaftale og en ejeraftale, hvor Blue Equity Finans XVII ApS, der ultimativt kontrolleres af Blue Equity III K/S, overtager 100 pct. af aktierne i Klima-Energi A/S fra M 5 Holding A/S. Efter transaktionens gennemførelse vil M 5 Holding A/S generhverve halvdelen af Klima-Energi A/S.