Afgørelse
Nummer
24/12333
Emner
- § 12 - Fusionskontrol
Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Bjørn Caning’s Eftf. Holding ApS’ erhvervelse af Auto-Forum Roskilde A/S og Tåstrup Motor Center A/S
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 18. november 2024 en forenklet anmeldelse af Bjørn Caning’s Eftf. Holding ApS’ (”Bjørn Caning”) erhvervelse af enekontrol over Auto-Forum Roskilde A/S (”Auto-Forum Roskilde”) og Tåstrup Motor Center A/S (”Tåstrup Motor Center”).
Transaktionen indebærer, at Bjørn Caning erhverver 100 pct. af kapitalandelene i Auto-Forum Roskilde og Tåstrup Motor Center og dermed erhverver enekontrol over Auto-Forum Roskilde og Tåstrup Motor Center.