Afgørelse

Nummer
2 : 8032-210, 214, 216, 217, 219, 221, 223, 224, 230, 246, 259, 264 Rådsmødet den 23. februar 2000

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Aftaler om formidling af private livs- og skadesforsikringer

Meddelelse af ikke-indgrebserklæring for 12 aftaler mellem Zurich Forsikring og en række lokale pengeinstitutter om formidling af private liv- og skadesforsikringer, da aftalerne ikke fandtes at have markedspåvirkning på det relevante marked

Rådsmødet den 23. februar 2000 

Konkurrencestyrelsen har den 31. januar 2000 truffet afgørelse vedrørende 12 aftaler mellem Zurich Forsikring og en række lokale pengeinstitutter om formidling af private livs- og skadesforsikringer.

Ved afgørelsen er der meddelt Zurich Forsikring ikke-indgrebserklæringer efter konkurrencelovens § 9 for de 12 anmeldte aftaler, da de ikke, efter de forhold som Konkurrencestyrelsen har kendskab til, er omfattet af forbuddet i lovens § 6, stk.1.

Der er herved lagt vægt på, at aftalerne efter det oplyste ikke kunne antages at have markedspåvirkning på markedet for formidling af private forsikringer.

De 12 aftaler svarer nøje til den aftale mellem Zurich Forsikring og Djurslands Bank, som Konkurrencerådet tog stilling til på rådsmødet den 26. januar 2000,