Afgørelse

Nummer

Foreningen Sønderjyllands Amts Patientbefordring

Foreningen Sønderjyllands Amt’s Patientbefordring (herefter SAP), med henblik på at afgive bud på patientbefordring, vurderes at det kan være konkurrenceretlig problematisk.

I forbindelse med styrelsens behandling af en klagesag omkring fastsættelse af bindende mindstepriser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt, er styrelsen blevet gjort opmærksom på, at dannelsen af foreningen Sønderjyllands Amt’s Patientbefordring (herefter SAP), med henblik på at afgive bud på patientbefordring, kan være konkurrenceretlig problematisk.

Foreningen har til formål at byde på og eventuelt at varetage patientbefordring i Sønderjyllands Amt. SAP er således at betragte som et konsortie. Som medlemmer kan optages enhver bevillingshaver til taxikørsel, som samtidig er medlem af Dansk Taxi Forbund, Kreds 5 eller Sønderjyllands Taxiforening. I praksis er stort set alle bevillingshavere i Sønderjyllands Amt medlem af SAP. Foreningen har tidligere varetaget patientbefordringen i amtet, men patientbefordringen blev ved sidste udbudsrunde vundet af Falck, der derfor p.t. varetager patientbefordringen.

Konkurrencestyrelsen har på de foreliggende oplysninger ikke kunnet afgøre, om SAP omfatter flere bevillingshavere end nødvendigt for at varetage opgaven, og har derfor ikke afgjort om konsortiedannelsen er omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1. Men styrelsen har til Sønderjyllands Amt udtrykt betænkelighed over, at stort set alle bevillingshavere slår sig sammen og afgiver bud på opgaven. Styrelsen anbefaler amtet, at fremtidige udbud bliver organiseret således, at lignende konsortier ikke tæller flere bevillingshavere end nødvendigt, eller at opgaven opdeles i mindre opgaver, der muliggør reel konkurrence, jf. Konkurrencerådets afgørelse den 23. februar 2000 i sagen om konkurrencebegrænsninger på markedet for ortopædiske sko.