Afgørelse

Nummer
2:8032-515, mvn/industri

Godkendelse af aftale om overførsel af særlige indlånskonti mv. mellem pengeinstitutter

Meddelelse til Finansrådet, at rådets vedtagelse "Aftale om overførsel af særlige indlånskonti m.v. mellem pengeinstitutter" ikke falder ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1.

Styrelsen har meddelt Finansrådet, at rådets vedtagelse "Aftale om overførsel af særlige indlånskonti m.v. mellem pengeinstitutter" – efter de forhold styrelsen har kendskab til – ikke falder ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1.

Aftalen fastlægger på hvilke vilkår pengeinstitutterne er forpligtet til at overføre indestående og renter på særlige indlånskonti til andre pengeinstitutter. Det drejer sig om kapitalpensionskonti, rateopsparingskonti, selvpensioneringskonti, indekskontraktkonti, frigørelseskonti, børneopsparingskonti, boligsparekontraktkonti,uddannelsesopsparingskonti, etableringskonti, investeringsfondskonti og boligopsparingskonti.

Det fastslås som hovedregel, at afgivende pengeinstitut ved anmodning om overførsel er forpligtet til uden ugrundet ophold at overføre kontoen til modtagende pengeinstitut uden opsigelsesvarsel og uden rentedekort.

Aftalen gælder ikke såkaldte "fælles pensionsaftaler", fx pensionsaftaler mellem pengeinstituttet og en virksomhed.

Styrelsen har fundet, at aftalen ikke indeholder bestemmelser, der begrænser deltagernes eller tredjemands konkurrencemuligheder mærkbart. På den baggrund har styrelsen meddelt aftalen en erklæring efter konkurrencelovens § 9.