Afgørelse

Nummer
2:8032-792, mlp/fødevarer-finans

Ikke-indgrebserklæring til handlingsplan for bekæmpelse af salmonella i slagtekyllingeproduktionen

Meddelelse til Det Danske Fjerkræråd angående erklæring om ikke-indgreb i aftalen om handlingsplan for bekæmpelse af salmonella i slagtekyllingeproduktionen

Konkurrencestyrelsen har i medfør af konkurrencelovens meddelt Det Danske Fjerkræråd en erklæring om ikke-indgreb i aftalen om handlingsplan for bekæmpelse af salmonella i slagtekyllingeproduktionen

Det Danske Fjerkræråd er en brancheorganisation for al fjerkræproduktion i Danmark. Handlingsplanen er vedtaget for at reducere salmonellaforekomsten i samtlige produktionsled i slagtekyllingeproduktionen. Planen indeholder krav til de enkelte virksomheder med hensyn til indretning og drift, samt en procedure for kontrol af aftalens overholdelse. Planen fungerer som et supplement til den offentlige regulering og kontrol af veterinære forhold i branchen. De enkelte virksomheder tilslutter sig aftalen på individuel basis. Udenlandske leverandører kan tilslutte sig på samme vilkår, som gør sig gældende for de danske produktionsled.

Konkurrencestyrelsen har i afgørelsen lagt vægt på, at handlingsplanen ikke indeholder bestemmelser, der begrænser adgangen til markedet. Salmonella er smitsomt og bekæmpelse heraf gør det nødvendigt at stille krav til indretning og drift af alle led i produktionskæden. De aftalte krav må efter de oplysninger, styrelsen har kendskab til anses for sagligt begrundet og afpasset efter den offentlige regulering ligesom kontrolforanstaltninger ikke kan anses for unødvendigt vidtgående. Handlingsplanen vurderes derfor ikke at falde ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, hvorfor der ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af konkurrencelovens § 6, stk. 4.