Afgørelse
Nummer
2:801-489/bhh/service
Klage over nægtelse af forhandlingsret til komfurer fra Blomberg A/S
Klage fra P.S. Professionelt El-Samarbejde over Blomberg A/S, som har nægtet den pågældende kæde at forhandle to modeller af fritstående induktionskomfurer fra Blomberg A/S afvist.
Konkurrencestyrelsen har behandlet en klage fra P.S. Professionelt El-Samarbejde over Blomberg A/S, som har nægtet den pågældende kæde at forhandle to modeller af fritstående induktionskomfurer fra Blomberg A/S.
Blomberg har givet ELBODAN A.M.B.A. eneforhandlingsret til de to modeller og har overfor styrelsen oplyst, at der er tale om en tidsbegrænset aftale, og at Elbodan selv har medvirket i udviklingen og specificeringen af modellerne.
Styrelsen har fastlagt det relevante produktmarked til at være markedet for komfurer generelt, idet Styrelsen har fundet, at der er substituerbarhed mellem komfurer, uanset om det de er fritstående eller til indbygning, og uanset om de har induktionsplader eller gas mv.
Blomberg A/S’ markedsandel på dette marked er ikke så stor, at virksomheden har en dominerende stilling. Styrelsen har på den baggrund afvist, at konkurrencelovens § 11 kan finde anvendelse på forholdet.
Styrelsen har endvidere vurderet forholdet i relation til konkurrencelovens § 6 – herunder om betingelserne i gruppefritagelsen for eneforhandlingsaftaler er overholdt. Blomberg A/S har oplyst, at de pågældende to modeller kan købes i andre lande. Aftalen fastlægger således ikke en fuldstændig områdebeskyttelse, og styrelsen har heller ikke fundet, at aftalen i øvrigt strider mod gruppefritagelsen for eneforhandlingsaftaler.
På den baggrund har styrelsen ikke fundet, at aftalen strider mod konkurrencelovens forbudsbestemmelser.