Klage over Scandlines' færgedrift mellem Fanø og Esbjerg

Ved brev af 27. december 1999 klagede Fanø Mejeri til Konkurrencestyrelsen over, at Scandlines’ fragtpriser på færgedriften mellem Esbjerg og Fanø er for høje, at virksomheder på Fanø ikke modtager nogen fragtstøtte til transport til fastlandet, og at Scandlines har overskud på en rute, hvor Scandlines samtidig har monopol. Ifølge Fanø Mejeri fører dette til en forringet konkurrenceevne i forhold til virksomheder på fastlandet. Fanø Mejeri foreslog, at Scandlines takster omlægges, således at en del af Scandlines overskud anvendes til at sænke fragtpriserne.

Konkurrencestyrelsen udtalte den 29. marts 2000, at styrelsen ikke udefra en konkurrenceretlig vurdering har fundet, at Scandlines i nærværende sag har handlet i strid med konkurrencelovens regler.

Konkurrencestyrelsen lagde herved vægt på, at Scandlines benytter de samme takster overfor vognmænd uanset om de kommer fra Fanø eller fra fastlandet. Konkurrencestyrelsen udtalte også, at Scandlines ikke må benytte et eventuelt overskud til at "nedsætte" taksterne alene for erhvervsvirksomheder på Fanø.

Konkurrencestyrelsen foretog ikke en nøjere vurdering af, om Scandlines misbruger sin dominerende stilling til at opkræve urimeligt høje takster. Dog udtalte Konkurrencestyrelsen, at der ved en eventuel vurdering af selskabets takster vil blive lagt vægt på, at der er fri adgang til at etablere konkurrerende færgeruter både i og udenfor sæsonen, og at der ikke udefra Konkurrencerådets praksis i sager vedrørende urimeligt høje priser umiddelbart er grund til at antage, at Scandlines’ takster vil kunne anses for at udgøre et misbrug i konkurrencelovens forstand.

For så vidt angår spørgsmålet om offentlig fragtstøtte bemærkede Konkurrencestyrelsen, at offentlig støtte til færgefart i givet fald vil medføre at færgefarten skal udbydes på åbne og ikke diskriminerende vilkår, og at støtten ikke må anvendes til at favorisere erhvervsvirksomheder på Fanø.