Afgørelse
Nummer
2:8032-597/lhh/fødevarer og finans
KOPIFONs vedtægter med dertil hørende driftsregulativ ikke omfattet af konkurrencelovens § 6
Meddelelse til KOPIFON, at foreningens vedtægter med dertil hørende driftsregulativ ikke er omfattet af konkurrencelovens § 6. Dog skal KOPIFON forkorte opsigelsesvarslet til 3 mdr. til udgangen af et kalenderår.
Konkurrencestyrelsen har meddelt KOPIFON, at foreningens vedtægter med dertil hørende driftsregulativ ikke er omfattet af konkurrencelovens § 6. Dog skal KOPIFON forkorte opsigelsesvarslet til 3 mdr. til udgangen af et kalenderår.
KOPIFON er en forening stiftet af IFPI Danmark. Foreningens formål er at administrere vederlag hidrørende fra salget af lydbånd eller andre indretninger, hvorpå lyd kan optages, jf. bestemmelserne i ophavsretslovens §§ 39-46. Foreningen fordeler de af BÅNDKOPI modtagne midler blandt danske fonogramproducenter. Jf. Konkurrencerådets møde den 29. marts 2000.
Vedtægterne fastsætter bl.a. bestemmelser om medlemskab af KOPIFON, generalforsamling, bestyrelsens sammensætning og vederlagsfordeling. Driftsregulativet fastsætter de nærmere regler bl.a. om udlodning af midler.
Ved styrelsens afgørelse af, at vedtægten og driftsregulativet ikke efter de oplysninger, som styrelsen har kendskab til, er omfattet af konkurrencelovens § 6, er lagt vægt på, at aftalens bestemmelser alene synes at forvalte ophavsretslovens bestemmelser om opkrævning og fordeling af vederlag.
Imidlertid har styrelsen fundet, at et opsigelsesvarsel på 1 år til udgangen af et kalenderår er for langt. KOPIFON’s advokat har meddelt styrelsen, at en sådan forkortelse af opsigelsesvarslet ikke giver anledning til problemer, og at opsigelsesvarslets længde vil kunne ændres på førstkommende generalforsamling medio september.