Afgørelse

Nummer
2:8032-917, cf/fødevarer-finans

Magasinpressens annonceringsvilkår

Styrelsen har givet en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9 for en aftale om annonceringsvilkår mellem Dansk Magasinpresses Udgiverforening (DMU) og Danske Reklamebureauers Brancheforening (DRB) med tilhørende standarder for annoncering vedtaget af DMU’s medlemsblade.

Aftalen trådte i kraft den 29. februar d.å. og afløste dermed den aftale som parterne anmeldte den 1. september 1999. Aftalen er ændret således, at den ikke længere indeholder bestemmelser i strid med forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, svarende til dem rådet den 26. januar d.å. (pkt. 2) krævede ophævet i en tilsvarende aftale om annonceringsvilkår mellem Danske Dagblades Forening og DRB.