Afgørelse
Nummer
2:801-538/dgt/Infrastruktur
Post Danmarks håndtering af værdipost
Meddelelse om at Post Danmarks ændringer af forretningsbetingelser, og varsling af prisstigninger, for så vidt angår værdipost indeholdende rede penge ud fra de foreliggende oplysninger, ikke udgør et misbrug, jf. konkurrencelovens § 11, stk. 1.
På baggrund af en klage fra Finansrådet, har Konkurrencestyrelsen den 17. maj 2000 meddelt Rådet, at Post Danmarks ændringer af forretningsbetingelser, og varsling af prisstigninger, for så vidt angår værdipost indeholdende rede penge ud fra de foreliggende oplysninger, ikke udgør et misbrug, jf. konkurrencelovens § 11, stk. 1.
Finansrådet klagede den 14. marts 2000 over, at Post Danmark fra den 1. april 2000 ville indføre en maksimumsgrænse på kr. 40.000 for forsendelser indeholdende penge eller ihændehaverpapirer. Endvidere fandt Finansrådet, at Post Danmarks varslede prisstigninger pr. 1. april 2000 var meget voldsomme, og at hverken Post Danmark eller Trafikministeriet havde kunnet oplyse en fornuftig forklaring herpå.
Post Danmark har over for Konkurrencestyrelsen oplyst, at prisstigningerne består af to dele, nemlig en satsmæssig stigning og en ændring af den maksimale værdi for værdipost fra kr. 26.000 til kr. 40.000.
For så vidt angår den satsmæssige stigning har Post Danmark oplyst, at prisstigningerne udgør ca. 4,5 - 5%, og udgangspunktet for denne stigning er den almindelige omkostningsudvikling.
Forhøjelsen af den maksimale værdi for værdipost fra kr. 26.000 til kr. 40.000 ville alt andet lige indebære et prisfald ved transport af samme deklarerede beløb. Post Danmark har imidlertid samtidig besluttet, at der skal være overensstemmelse mellem det faktiske indhold af en værditransport og den værdi der oplyses ved værdiforsendelser. Hidtil har pengeforsendelser kunnet fremsendes med en værdiangivelse svarende til en brøkdel af den reelle værdi. Post Danmarks sikkerhedsforanstaltninger var indrettet svarende til den angivne værdi. Ved at indføre et system, hvor Post Danmark får reelle oplysninger om indholdet i pakkerne, er det muligt for Post Danmark at træffe sikkerhedsforanstaltninger, der svarer til de beløb, der transporteres.
Post Danmark har grundlæggende et ønske om at ophøre med at foretage transport af store beløb i rede penge eller ihændehaverpapirer. Det skyldes, at Post Danmark ikke har det sikkerhedsudstyr, som er nødvendigt pga. det stigende antal overfald på Post Danmarks transporter.
De store pengeinstitutter har endvidere bebudet, at de pga. prisstigningerne hos Post Danmark vil foretage en større del af værditransporterne som egentransport eller i samarbejde mellem pengeinstitutterne.
Det er typisk detailhandlen og pengeinstitutterne, der foretager transport af store beløb i rede penge eller ihændehaverpapirer. Disse transporter kan enten ske som egen transport inden for et enkelt pengeinstitut, som værdi-transport hos Post Danmark eller som værditransport hos Dansikring A/S, der er Post Danmarks eneste landsdækkende konkurrent. Der findes ingen præcise oplysninger om størrelsen af det samlede marked, fx har Post Danmark ikke oplysninger om, hvilke beløb, der er blevet transporteret fordi der i forbindelse med værditransport ikke er foretaget en reel værdiangivelse. Branchens virksomheder vurderer imidlertid skønsmæssigt, at Dansikring har en markedsandel på ca. 50% (størst andel på markedet for værditransport for detailhandlen), pengeinstitutterne og Post Danmark har hver en markedsandel på ca. 25 % .
Det er vanskeligt at sammenligne priserne hos Dansikring A/S og Post Danmark. Selskaberne stiller forskellige betingelser (fx. bestemmelser om minimums beløb og geografiske zoner), således at produkterne ikke er direkte sammenlignelige. Men overordnet er Post Danmarks priser dyrere end Dansikrings ved forsendelse af store beløb i rede penge eller ihændehaverpapirer.
Det relevante marked i denne sag kan produktmæssigt afgrænses til det professionelle marked for værdipost indeholdende penge eller ihændehaverpapirer. Dette marked adskiller sig fra markedet for almindelige kunders værdiforsendelser ved at der tale om meget større beløb, og pengene derfor typisk sendes i pakker og ikke som breve. Det relevante marked er geografisk afgrænset til Danmark.
Post Danmark har skønsmæssigt en markedsandel på 25 % på det relevante marked. Det er på denne baggrund Styrelsens vurdering, at Post Danmark ikke har en dominerende stilling på det relevante marked. Konkurrencestyrelsen lægger vægt på, at der er fri adgang til markedet, og værditransport indeholdende store beløb i penge eller ihændehaverpapirer er i følge lov om Post Danmark defineret som et konkurrenceområde. Post Danmark har hverken eneret eller befordringspligt for transport af værdipost indeholdende store beløb i penge eller ihændehaverpapirer.
Konkurrencestyrelsen finder det ikke kritisabelt, at Post Danmark håndhæver de fastsatte maksimalgrænser for værditransport.