Afgørelse

Nummer
ks

Statoils aftaler godkendt med en enkelt undtagelse

Kædesamarbejde samt tre typer af aftaler om leverancer og videresalg af motorbrændstof, som Statoil har indgået med selvstændige forhandlere og forpagtere af Statoil servicestationer godkendt.

Pressemeddelelse - 23. februar 2000

Rådet godkendte i dag Statoils kædesamarbejde samt tre typer af aftaler om leverancer og videresalg af motorbrændstof, som Statoil har indgået med selvstændige forhandlere og forpagtere af Statoil servicestationer.

Kædesamarbejdet indebærer en række forpligtelser vedr. deltagernes valg af leverandører, valg af varesortiment, overholdelse af maksiumspriser m.v.. Samarbejdet medfører en række effektivitets- og forbrugerfordele og opfylder dermed betingelserne for en individuel fritagelse.

Rådet fandt dog, at en enkelt bestemmelse, der begrænser deltagernes valg af leverandør, skulle udgå. Bestemmelsen gik videre end nødvendigt for at opnå de tilsigtede effektivitetsfordele.

Hvad angik de tre typer forhandler- og forpagtningsaftaler om leverancer og videresalg af motorbrændstof, fandt rådet, at de opfyldte betingelserne for gruppefritagelse til eksklusive købsaftaler og derfor var undtaget fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Afgørelsen findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.ks.dk under: Konkurrence/afgørelser iht. konkurrenceloven.

Hvis De vil vide mere, kan De ringe til kontorchef Ole Bækgaard (33 17 70 46) eller fuldmægtig Karen Berg (33 17 70 45)