Afgørelse

Nummer
3:1120-0388-199 /fødevarer-finans/jf

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
  • § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling

Aktionæroverenskomst for aktionærerne i Scanola A/S

Scanola fik meddelt erklæring om ikke-indgreb for aktionæroverenskomst, da der hverken var tale om en konkurrencebegrænsende aftale eller misbrug af dominerende støtte.

Rådsmødet den 28. februar 2001

Konkurrencestyrelsen har meddelt en erklæring efter konkurrencelovens § 9 for aktionæroverenskomst for aktionærerne i Scanola.

Styrelsen har desuden meddelt, at aftaleparterne efter de forhold som styrelsen har kendskab til ikke indtager en dominerende stilling på det relevante marked, og at man derfor ikke finder, at der er anledning til at tage stilling til en erklæring efter konkurrencelovens § 11, stk. 5.

Aktionæroverenskomsten er indgået mellem en landmandsgruppe, dla og DLF-Trifolium. Aftalen fastlægger forpligtelserne for aktionærerne i Scanola.

dla er en sammenslutning af 24 selvstændige grovvarevirksomheder. Lokalforeningerne omsætter tilsammen (1999) for 6,0 mia. kr. DLF er et ikke-finansielt holdingselskab, hvis formål er direkte eller indirekte at drive virksomhed med frøavl.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på følgende forhold:

Konkurrencelovens § 6
Aftalen er omfattet af overgangsbestemmelserne i konkurrencelovens § 27, stk. 4 og efter at dla i januar 2001 har oplyst, at en konkurrenceklausul, der hindrede aftaleparterne i at anvende deres know-how om rapsudvikling overfor konkurrerende selskaber, dels under deltagelse i selskabet og dels 5 år herefter, ikke længere er gældende, er der ikke længere bestemmelser i aftalen, der kan begrænse konkurrencen.

Konkurrencelovens § 11
Parternes markedsandele på det relevante marked overstiger ikke 15-20%. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger dominans.