Afgørelse
Nummer
2:8032-891 /fødevarer-finans/ld
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Aktionæroverenskomst vedrørende Nykredit Forsikring
Nykredit fik meddelt, at styrelsen fandt, at der ikke var anledning til at behandle selskabets anmeldelse af en aktionæroverenskomst i Nykredit Forsikring A/S, da Nykredit Forsikring A/S var ophørt med at eksistere.
Konkurrencestyrelsen har meddelt Nykredit, at styrelsen ikke finder, at der er anledning til at behandle selskabets anmeldelse af en aktionæroverenskomst i Nykredit Forsikring A/S.
Aktionæroverenskomsten var anmeldt med anmodning om en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens § 9, subsidiært en fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1. Den var indgået mellem Nykredit og Trygg-Hansa.
Nykredit Forsikring eksisterer imidlertid ikke mere, men er omdannet til Nykredit Østifterne, og Trygg-Hansa er ikke medejer heraf. Aktionæroverenskomsten er således ikke længere i kraft, hvorfor Nykredit har trukket anmeldelsen tilbage.
Styrelsen har ikke foretaget en materiel vurdering af aftalens lovlighed i forhold til konkurrenceloven.