Afgørelse
Nummer
3/1120-0301-0214/Fødevarer og Finans/pr
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Aftale om mikrobetalingssystemet Valus
Foreningen af Danske InternetMedier fik meddelt ikke-indgrebserklæring i forhold til aftalekompleks med Netaxept, da aftalen ikke medførte en sådan markedspåvirkning, som var omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.
Konkurrencestyrelsen har meddelt Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM), at foreningens aftalekompleks med Netaxept om etablering og drift af mikrobetalingssystemet Valus ikke er omfattet af konkurrencelovens § 6. Der kan derfor meddeles en erklæring efter konkurrencelovens § 9.
FDIM er en brancheforening for danske internetmedier, der ser det som sit primære mål at varetage medlemmernes faglige og branchemæssige interesser i forbindelse med udgivelse af internetsites.
Netaxept er en norsk virksomhed, der har deltaget i udviklingen af et mikrobetalingssystem i Norge. Netaxept er ejet af Den Norske Bank.
Formålet med det anmeldte aftalekompleks er at etablere et mikrobetalingssystem, der skal tilbydes alle danske internetmedier. Med etableringen af Valus skabes der mulighed for, at brugere af internettet opretter en såkaldt Valus-konto – en elektronisk pengepung. Herefter vil forbrugeren/virksomheden kunne benytte denne konto til betaling på internettet. Der kan fx være tale om betaling af mindre beløb for elektroniske ydelser såsom ringetoner, musik, filmklip, artikler m.v., hvor traditionelle betalingsformer, fx dankort er for omkostningskrævende. Betaling fra en Valus-konto kan kun modtages af indholdsleverandører, der også er tilmeldt Valus-systemet
Netaxept skal levere systemet samt forestå driften. Den Norske Bank skal stå for modtagelse af indbetalinger til Valus-kontoen samt indbetalinger fra Valus-konto til indholdsleverandør. FDIM forpligter sig til at anbefale systemet til frivillig benyttelse for sine medlemmer. Virksomheder uden for FDIM’s medlemskreds kan tilslutte sig systemet.
Ved tilslutningen betaler den enkelte indholdsleverandør en installationspris. Desuden skal den enkelte indholdsleverandør betale et beløb til Netaxept for at bruge systemet. Der betales dels et fast beløb pr transaktion (p.t. 10 øre/transaktion) dels en vis procent af transaktionsbeløbet (p.t. 12%). Det er FDIM, der fastsætter disse priser, ligesom det er FDIM, der fastsætter priserne over for brugerne.
Som modydelse for at stille systemet til rådighed indeholder aftalekomplekset en række eksklusivitetsbestemmelser, idet leverandøren er afskåret fra at afvikle andre systemer til elektronisk betaling af indholdstjenester i Danmark, ligesom Netaxept ikke må sælge eller give andre udbydere svarende til FDIM brugsret til det omtalte mikrobetalingssystem. Samtidig er FDIM afskåret fra at indgå tilsvarende aftale med andre udbydere af mikrobetalingsløsninger.
Det anmeldte aftalekompleks indeholder en række bestemmelser, der kan medføre konkurrencebegrænsninger. Imidlertid er der tale om et marked, der kun er i sin vorden, og hvor produktet skal vinde indpas og udbredelse blandt både forbrugere og virksomheder. På nuværende tidspunkt har kun 12 virksomheder (indholdsleverandører) indgået aftale om tilslutning til ordningen.
Ligeledes har styrelsen i sin afgørelse lagt vægt på, at der på markedet findes konkurrenter til dette mikrobetalingssystem. En indholdsleverandørs valg af ét mikrobetalingssystem udelukker ikke, at samme indholdsleverandør også tilslutter sig et andet konkurrerende system. Det samme synspunkt gør sig gældende for forbrugerne.
Dette var baggrunden for, at styrelsen i medfør af konkurrencelovens § 9, kunne erklære, at aftalekomplekset ikke medfører en sådan markedspåvirkning, at det ud fra de oplysninger styrelsen har kendskab til, er omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1.
Dette kan imidlertid ændre sig, såfremt forholdene ændres væsentligt, fx hvis Valus opnår betydelig udbredelse evt. inden for visse brancher, hvor mikrobetaling spiller en rolle for prissætningen.