Afgørelse
Nummer
3/1120-0100-0796/Service/kb
Emner
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
Fagbladet Sygeplejerskens nægtelse af at optage annonce for jobportalen, www.sygeplejerskejob.dk
Klage fra Amtsrådsforeningen var ikke tilstrækkeligt grundlag for en nærmere undersøgelse af fagbladet Sygeplejersken, da et blad som udgangspunkt ikke kunne pålægges at optage annoncer fra en konkurrent.
Konkurrencestyrelsen har med henvisning til konkurrencelovens § 14, stk. 1, 3. punktum, besluttet, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for en nærmere undersøgelse af en klage fra Amtsrådsforeningen over, at fagbladet Sygeplejersken ikke ville optage en annonce for foreningens nye jobportal, www.sygeplejerskejob.dk.
Med den nye jobportal kan sygehusejerne (amterne og H:S) gratis annoncere ledige sygeplejerskestillinger via hjemmesiden og vil dermed kunne opnå en budgetteret besparelse på omkring 35 mio. kr. årligt, som tidligere blev brugt til jobannoncer, primært via Sygeplejersken.
Jobportalen er dermed i direkte konkurrence med såvel Sygeplejerskens stillingsannoncesektion som tidsskriftets egen internetbaserede jobportal, og siden Konkurrenceankenævnets kendelse fra 1998 i sagen "Dansk Sportsdykkerforbund ctr. Konkurrencerådet" har det været praksis, at et blad som udgangspunkt ikke kan pålægges at optage annoncer for konkurrenter, selv om bladet indtager en dominerende stilling på markedet.
Ifølge kendelsen vil nægtelse af at optage annoncer for konkurrerende produkter kun udgøre et misbrug af dominerende stilling, hvis der foreligger særlige omstændigheder, og det forhold, at et blads position styrkes ved, at det er et medlemsblad for en særlig målgruppe, medfører ikke i sig selv sådanne særlige omstændigheder (der kan i den forbindelse bl.a. henvises til omtalen på rådsmødet den 25.04.2001 af "Dansk Kørelærer-Union og Dansk Trafik Materiel A/S’ nægtelse af at optage annoncer i Kørelæreren", og omtalen på rådsmødet den 29.08.2001 af "Dansk Ornitologisk Forenings nægtelse af at optage annoncer for en konkurrent").
På denne baggrund fandt styrelsen, at nærmere undersøgelse af klagen ikke ville føre til afdækning af forhold, som kan forfølges efter konkurrenceloven.