Afgørelse
Nummer
3/1120-0301-0225/Fødevare og Finans/jf
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Landsudvalget for Svin fik forlænget fritagelse for Danavl-aftaler
Landsudvalget for Svin fik forlænget deres fritagelse med 5 år for deres aftale om avl og opformering, da aftalen fortsat medførte en række fordele.
Konkurrencestyrelsen har truffet afgørelse om at forlænge den fritagelse, som Konkurrencerådet gav Landsudvalget for Svin vedr. aftalerne om avl og opformering på rådsmødet den 16. juni 1999. Fritagelsen gives for en tidsperiode på 5 år fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007, jf. konkurrencelovens § 8, jf. stk. 3.
Landsudvalget for Svin er etableret af en række organisationer inden for landbruget. Landsudvalget administreres af Danske Slagterier. I aftalen deltager desuden en række svineavlere og opformeringsejere samt SEA og KS-stationer (KS = Kunstig Sædoverføring).
DanAvl er Danske Slagteriers avlssystem med henblik på at fremme udviklingen af bestemte egenskaber hos svin. DanAvl skal sikre en forsat avlsfremgang inden for udvalgte egenskaber. Danavl er førende på det danske marked for avlssvin.
Inden for DanAvl-systemet er der to forskellige besætningstyper; avlsbesætninger og opformeringsbesætninger, der begge forestås af selvstændige avlere. Dertil kommer en forsøgsstation, Bøgildgård, samt et antal KS-stationer.
Avlsbesætningerne står for det genetiske arbejde, dvs. arbejdet med at udvikle rene svineracer, mens opformeringsbesætningerne producerer og sælger krydsningssvin. Opformeringsbesætningerne virker i praksis som masseproducenter ("multiplikatorer") af de egenskaber, der er skabt i avlsleddet. En besætningsejer kan godt operere med både en avlsbesætning og en opformeringsbesætning.
Forholdene har ikke ændret sig væsentligt siden 1999. Aftalen om avl sætter et loft over populationsstørrelserne inden for de enkelte racer. Dette kan virke som en udbudsbegrænsning. Da populationsstørrelserne maksimalt må overstige det fastsatte mål med 5 pct. ligger her samtidig en begrænsning af den enkelte avlers mulighed for at ekspandere. Aftalen indeholder desuden en fast grænse for hvor stor del af en races renracede kuld en avler må have i sin besætning. Dette begrænser avleren i at udvide sin besætnings størrelse inden for den pågældende race og/eller i alt. De mest effektive avlere kan ikke kan profitere af eventuelle stordriftsfordele. Styrelsen har derfor samlet fundet at aftalerne er omfattet af konkurrencelovens § 6.
Aftalerne medfører imidlertid fortsat en række fordele, og derved opfylder de betingelserne i konkurrencelovens § 8, stk. 1.
Således medfører loftet over populationsstørrelserne visse omkostningsbesparelser. Det er kun en mindre del af de fødte avlsdyr der anvendes i avlsarbejdet, mens resten sendes direkte til slagtning og med en begrænsning af produktionen kan der spares omkostninger til en unødvendig overskudsproduktion af avlsdyr. De opnåede omkostningsbesparelser giver sig bl.a. udslag i at Danavls priser ligger lavere end konkurrenternes og under de priser der gælder i udlandet og besparelserne kommer således i første omgang svineproducenterne og efterfølgende de senere omsætningsled til gode.
Begrænsningen af kuldstørrelsen betyder at der vil forblive flere avlere på markedet end ellers. Dette sikrer den interne konkurrence og medfører årlige produktivitetsgevinster. Dette vil også gøre systemet mindre sårbart over for sygdomme.
Landsudvalget for Svin er etableret af en række organisationer inden for landbruget. Landsudvalget administreres af Danske Slagterier. I aftalen deltager desuden en række svineavlere og opformeringsejere samt SEA og KS-stationer (KS = Kunstig Sædoverføring).
DanAvl er Danske Slagteriers avlssystem med henblik på at fremme udviklingen af bestemte egenskaber hos svin. DanAvl skal sikre en forsat avlsfremgang inden for udvalgte egenskaber. Danavl er førende på det danske marked for avlssvin.
Inden for DanAvl-systemet er der to forskellige besætningstyper; avlsbesætninger og opformeringsbesætninger, der begge forestås af selvstændige avlere. Dertil kommer en forsøgsstation, Bøgildgård, samt et antal KS-stationer.
Avlsbesætningerne står for det genetiske arbejde, dvs. arbejdet med at udvikle rene svineracer, mens opformeringsbesætningerne producerer og sælger krydsningssvin. Opformeringsbesætningerne virker i praksis som masseproducenter ("multiplikatorer") af de egenskaber, der er skabt i avlsleddet. En besætningsejer kan godt operere med både en avlsbesætning og en opformeringsbesætning.
Forholdene har ikke ændret sig væsentligt siden 1999. Aftalen om avl sætter et loft over populationsstørrelserne inden for de enkelte racer. Dette kan virke som en udbudsbegrænsning. Da populationsstørrelserne maksimalt må overstige det fastsatte mål med 5 pct. ligger her samtidig en begrænsning af den enkelte avlers mulighed for at ekspandere. Aftalen indeholder desuden en fast grænse for hvor stor del af en races renracede kuld en avler må have i sin besætning. Dette begrænser avleren i at udvide sin besætnings størrelse inden for den pågældende race og/eller i alt. De mest effektive avlere kan ikke kan profitere af eventuelle stordriftsfordele. Styrelsen har derfor samlet fundet at aftalerne er omfattet af konkurrencelovens § 6.
Aftalerne medfører imidlertid fortsat en række fordele, og derved opfylder de betingelserne i konkurrencelovens § 8, stk. 1.
Således medfører loftet over populationsstørrelserne visse omkostningsbesparelser. Det er kun en mindre del af de fødte avlsdyr der anvendes i avlsarbejdet, mens resten sendes direkte til slagtning og med en begrænsning af produktionen kan der spares omkostninger til en unødvendig overskudsproduktion af avlsdyr. De opnåede omkostningsbesparelser giver sig bl.a. udslag i at Danavls priser ligger lavere end konkurrenternes og under de priser der gælder i udlandet og besparelserne kommer således i første omgang svineproducenterne og efterfølgende de senere omsætningsled til gode.
Begrænsningen af kuldstørrelsen betyder at der vil forblive flere avlere på markedet end ellers. Dette sikrer den interne konkurrence og medfører årlige produktivitetsgevinster. Dette vil også gøre systemet mindre sårbart over for sygdomme.