Afgørelse

Nummer
3/1120-8901-0976/Industri/jac

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Ophævelse af Kølereparatørforeningens prisliste

Kølerreparatørforeningen fik meddelt, at deres vejledende prisliste sandsynligvis ikke ville være omfattet af fritagelsen for aftaler efter lovændring.

Konkurrencestyrelsen meddelte i marts 2002 Kølerreparatørforeningen, at foreningens vejledende prisliste for montering af kølere mv. i køretøjer ikke faldt ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6. De virksomheder, der anvendte prislisten, havde en samlet årlig omsætning på under 150 mio. kr. og prislisten var således omfattet af undtagelsesbestemmelserne i den daværende konkurrencelovs § 7.

Ved den seneste ændring af konkurrenceloven i august 2002 blev undtagelsesbestemmelserne i lovens § 7 ændret, så horisontale prisaftaler mellem små virksomheder ikke længere falder ind under undtagelsesbestemmelserne fra lovens generelle forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Styrelsen meddelte Kølerreparatørforeningen, at der sandsynligvis ikke ville være grundlag for at fritage aftalen, og foreningen har derefter ophævet sin prisliste.