Afgørelse

Nummer
4/0120-0389-0012/SEK/KB

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Forlænget fritagelse til Dansk ErhvervsOptiks rammeaftaler om levering af skærmterminalbriller

Dansk ErhvervsOptiks individuelle fritagelse for rammeaftaler kunne forlænges med 6 år, da betingelserne herfor fortsat var opfyldt.

29. august 2006

Konkurrencestyrelsen har imødekommet Dansk ErhvervsOptiks anmodning om forlængelse af den individuelle fritagelse, som Konkurrencerådet oprindeligt meddelte foreningen den 17. juni 1998, til at indgå rammeaftaler på medlemmernes vegne om levering af skærmterminalbriller.

Fritagelsen er siden da forlænget én gang, og styrelsen har på baggrund af de foreliggende oplysninger fundet, at der ikke er sket sådanne ændringer i markedsforholdene eller markedsstrukturen, som kan tilsige en anden konkurrenceretlig vurdering end den vurdering, rådet lagde til grund i 1998, og som også begrundede den efterfølgende forlængelse af fritagelsen.

Konkurrencestyrelsen har desuden lagt vægt på,

  • at det er frivilligt for medlemmerne, om de vil være omfattet af rammeaftalerne, og at der heller ikke på anden måde er lagt begrænsninger i deres adgang til at indgå egne aftaler på området,
  • at det er op til medlemmerne selv, hvilke mærker/produkter af stel og glas de vil tilbyde inden for de standarder og til de maksimumpriser, der er angivet i aftalerne, og
  • at medlemmernes salg via rammeaftalerne kun udgør en meget lille andel af deres samlede omsætning.

Fritagelsen er forlænget for en periode på 6 år og gælder til den 22. marts 2012.