Analyse

Danskernes brug af digitale platforme

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bedt Incentive om at gennemføre en undersøgelse af danske forbrugeres oplevelser med at købe varer og services via digitale platforme. Undersøgelsen fokuserer på, hvordan forbrugerne benytter platformene. Det gælder både, hvilken type produkter forbrugerne køber på digitale platforme, hvilke platforme forbrugerne benytter, hvorfor de benytter dem, og hvilke oplevelser de har med digitale platformes markedsføring og brug af persondata.