Podcast
12 tegn på karteller i udbud
Karteller i udbud er ulovlige, da de begrænser konkurrencen. Sammen med en efterforsker gennemgår vi i denne podcast 12 vigtige tegn, du, der er indkøber, skal holde øje med, når du vurderer tilbud fra virksomheder.
Udgivet 5. januar 2026
Karteller kan være svære at opdage, og det er problematisk, da de begrænser den frie og sunde konkurrence. Jonas Rekve Eriksen, der er efterforsker i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, klæder dig, der er indkøber, på til at være med til at afsløre de ulovlige karteller.
I selskab med vært og journalist Lotte Holmstrup tager Jonas dig gennem 12 tegn på karteller, som både offentlige og private indkøbere skal holde øje med, når der udvikles udbud og indhentes tilbud.
Husk, at du altid kan kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens efterforskere, hvis du har mistanke om et kartel – også anonymt.