Øvrige nyheder
Forenklet anmeldelse vedrørende etableringen af det selvstændigt fungerende joint venture HomeBob A/S mellem Solar A/S, TRYG Forsikring A/S og Kring Speedbooting 2016 ApS
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til en forenklet anmeldelse vedrørende etableringen af det selvstændigt fungerende joint venture HomeBob A/S mellem Solar A/S, TRYG Forsikring A/S og Kring Speedbooting 2016 ApS.
Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at transaktionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.
Fusionen vil blive anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.
Solar A/S udøver sourcing- og servicevirksomhed med aktiviteter inden for el-installation, varme, VVS og ventilation.
Tryg Forsikring A/S udøver skadesforsikringsvirksomhed inden for alle skadesforsikringsklasser og hertil knyttet accessorisk virksomhed som fx skadeforebyggelse.
Kring Speedbooting 2016 ApS udøver aktiviteter med stiftelse af og investering i nye virksomheder.
Det foreslåede joint venture, HomeBob A/S, skal udvikle og markedsføre applikationer til brug for ejere og brugere af fast ejendom.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 28. august 2017 kl. 12.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk
Mrk.: Joint Venture - HomeBob
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Henrik Bjarke Knudsen, tlf. 4171 5096 eller e-mail hbk@kfst.dk.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.