Øvrige nyheder

Europa-Kommissionen inviterer til høring om evaluering af udbudsdirektiverne

Nu har du chancen for at sætte dit præg på fremtidens regler for offentlige udbud i EU.

Europa-Kommissionen har åbnet for en offentlig høring som led i evalueringen af tre centrale udbudsdirektiver:

  1. Direktiv om offentlige udbud (2014/24/EU)
  2. Direktiv om udbud inden for forsyningssektorerne (2014/25/EU)
  3. Direktiv om tildeling af koncessionskontrakter (2014/23/EU).

Høringen har til formål at indsamle bidrag fra virksomheder, offentlige myndigheder og andre interessenter. Kommissionen efterspørger erfaringer med anvendelsen af direktiverne samt forslag til forbedringer, der kan fremme bæredygtighed, innovation og fair konkurrence.

Resultaterne fra høringen vil danne grundlag for en omfattende evaluering, der igen vil være fundamentet for en kommende revision af direktiverne. Målet er at skabe et moderne og effektivt regelsæt, der understøtter EU’s økonomi og sociale standarder.

Du kan deltage i høringen via Kommissionens platform "Have Your Say".

Fristen for indsendelse af bidrag er 7. marts 2025.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer de aktører, som deltager i høringen, til at sende deres input til styrelsen også. Aktørernes input vil dermed også kunne lægges til grund for det formelle høringssvar, som sendes fra den danske regering til Kommissionen.

Høringsinput kan videresendes til ok@kfst.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet: Nyt om udbud

I nyhedsbrevet orienterer styrelsen løbende om de nyeste vejledninger, udbudsregler, arrangementer om udbud og andre nyheder om udbud og indkøb.