Øvrige nyheder
Nyt EU-krav om 70 % genanvendelighed af vindmøllevinger
Fra 30. juni 2026 skal ordregivere ved nye offentlige udbud af land- og havvindenergiteknologi stille kontraktvilkår om mindst 70 % genanvendelighed.
Det nye krav gælder parallelt med de krav om diversificering, dokumentation og bod, som trådte i kraft ved årsskiftet for offentlige udbud af solcellesystemer og visse komponenter indenfor sol-, vind- og batteri-teknologier. Kravene følger af EU’s forordning fra 2024 om fremstilling af netto-nulteknologi.
Genanvendelighedsprocenten beregnes som den relative vægt af det genanvendelige materiale og skal påvises senest ved afslutningen af kontraktens gennemførelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet: Nyt om udbud
I nyhedsbrevet orienterer styrelsen løbende om de nyeste vejledninger, udbudsregler, arrangementer om udbud og andre nyheder om udbud og indkøb.