Øvrige nyheder

Dette års totaløkonomiske benchmarking af drikkevandsselskaber er nu i høring

Årets benchmarkingmodel er nu i høring. Benchmarkingresultaterne vil blive brugt til at fastsætte eventuelle individuelle effektiviseringskrav for 2025-2026 til de store drikkevandsselskaber.

Vandsektortilsynet udvikler løbende benchmarkingmetoden. Formålet er, at resultaterne bliver så retvisende som muligt. Vandsektortilsynet har i år anvendt en ny og bedre benchmarkingmodel (DEA-Order-M), foretaget justeringer til outliertest samt justeringer til costdriveranalysen.

I år er den gennemsnitlige effektivitet, på tværs af de drikkevandsselskaber der skal benchmarkes, målt til 86 pct. Ved forrige benchmarking blev effektiviteten målt til et gennemsnit på 85 pct. Dermed er den målte effektivitet i vores totaløkonomiske benchmarking i gennemsnit uændret.

Høringsmaterialet består i år af:

  • Metode for beregning af individuelle effektiviseringskrav – Benchmarking af drikkevandsselskaber til brug for de økonomiske rammer 2025-2026 (pdf)
  • Bilag 1 – Data til brug for benchmarking og beregning af de individuelle effektiviseringskrav (Excel)
  • Bilag 2 – Beregning af de korrigerede netvolumenmål (pdf)
  • Bilag 3 – Costdriveranalyse (pdf)
  • Bilag 4 – R-koder til brug for benchmarking af drikkevandsselskaber (txt)

Høringsfristen er torsdag d. 15. august 2024. Høringssvar sendes til vand@kfst.dk.

>Gå til Høringer

VandNyt i din indbakke

Nyhedsbrevet Vandnyt er information fra Vandsektortilsynet til vandselskaber og andre interesserede om prisreguleringen af vandsektoren.