Øvrige nyheder

Vejledningsmateriale i høring

Læs mere om høringen, online vejledningsmøde samt login i VandData.

Vejledningsmateriale i høring

Vejledningsmateriale til årets indberetning af oplysninger til brug for fastsættelsen af økonomiske rammer for 2026 er nu i høring. Det er både indberetningsvejledning til de økonomiske rammer og til benchmarkingen samt skabeloner til brug for indberetningerne, der er i høring. I år er det spildevandsselskaber, der skal indberette til benchmarkingen.

Ændringer i indberetningsmaterialet

Bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen) blev opdateret den 1. januar 2025, hvilket har medført mindre ændringer i indberetningsmaterialet i forhold til tidligere. I kan læse om ændringerne i vejledningsmaterialet.

Som følge af den opdaterede ØR-bekendtgørelse er det muligt at indberette ændringer til mængder af anlægsaktiver i POLKA i indberetningsperioderne 1. marts-15. april i 2025, 2026 og 2027. I kan læse mere herom i den særskilte indberetningsvejledning vedr. POLKA, som også er i høring nu.

Frist for indsendelse af høringssvar: Den 29. januar 2025.

Hent vejledningsmaterialet

Indsend høringssvar via mail



Online vejledningsmøde

Vi holder et online vejledningsmøde om indberetningen af oplysninger til brug for fastsættelsen af de økonomiske rammer onsdag den 22. januar 2025 kl. 9.30 – 11.30.

Tilmeldingsfrist 20. januar 2024 kl. 16.00.

Tilmeld dig vejledningsmødet via mail



Login i VandData

For at logge ind i VandData skal I bruge MitID Erhverv. Husk at sørge for, at de, der skal have adgang til VandData, har rettigheder til VandData knyttet til deres MitID Erhverv. Dette skal gøres af selskabets IT-administrator.

Hent vejledning til VandData

VandNyt i din indbakke

Nyhedsbrevet Vandnyt er information fra Vandsektortilsynet til vandselskaber og andre interesserede om prisreguleringen af vandsektoren.