Pressemeddelelse

Velfungerende marked for de fleste offentlige indkøb

Der er et velfungerende marked for de fleste af de indkøb, som foretages af den offentlige sektor, og de fleksible udbudsformer anvendes i stigende grad. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgiver i dag analysen ”Status for offentlig konkurrence”.

Overordnet set er der et velfungerende marked for offentlige indkøb i Danmark. Det er et af resultaterne i ”Status for offentlig konkurrence”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står bag.

Analysen viser blandt andet:

  • Andelen af offentlige udbud, der kun modtager meget få tilbud, er faldet fra 38,5 pct. til 35,1 pct.
  • Brugen af fleksible og innovationsfremmende udbudsformer er steget fra 11 til 20 procent siden 2015. Fleksible procedurer giver de offentlige indkøbere og private virksomheder mulighed for mere dialog og samarbejde med henblik på at opnå de bedste løsninger.
  • Små virksomheder med under 50 ansatte vandt i 2018 knap 46 procent af alle danske EU-udbud, hvilket er en lille stigning siden året før.

Konkurrenceudsættelsen af tjenesteydelser, som kan løses af både private leverandører og det offentlige selv, har med få udsving ligget på knap 26 pct. siden udbudslovens vedtagelse.

For yderligere information, kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft på telefon 41 71 50 98.

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.