Pressemeddelelse

Perioden med afbrudte frister for fusionskontrol forlænges

Erhvervsministeren har udstedt en ændringsbekendtgørelse, som forlænger den periode, hvor fristerne for fusionskontrol er afbrudt. Fristerne vil herefter være afbrudt til efter påske.

Fristerne i konkurrencelovens paragraf 12d styk 1-5 er afbrudt i perioden fra og med 18. marts 2020 til og med 13. april 2020. For godt en uge siden blev fristerne afbrudt i 14 dage, og det er den periode, der nu er forlænget.

Forlængelsen skyldes, at regeringen i mellemtiden har forlænget foranstaltningerne for at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19.

Styrelsen arbejder naturligvis for, at de normale frister så vidt muligt alligevel overholdes.

Links

Ændringsbekendtgørelse 
Læs oprindelig pressemeddelelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om afbrudte fusionsfrister 

For yderligere information kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.