Pressemeddelelse
Yderligere fire diskoteker får kartelbøder
Fire diskoteker har erkendt, at de også har deltaget i det kartel, som 18 diskoteker og deres fælles indkøbsselskab NOX Network fik bøder for kort før jul. I kartellet havde diskotekerne aftalt ikke at åbne filialer i hinandens byer eller inden for en radius af 20 kilometer fra hinanden.
Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:
Her er tale om et kartel, hvor en række virksomheder har delt markedet imellem sig gennem mange år. Det skader forbrugerne og er en grov overtrædelse af konkurrenceloven.
De fire diskoteker, der nu har fået kartelbøder, er:
- Ghost Bar i Middelfart
- Tartan Pub i Vejle
- Crazy Daisy i Vejen
- Rustik & Flamingo i Randers
Virksomhederne har indgået aftaler om, at de enkelte diskoteker i indkøbsselskabet NOX Network ikke måtte åbne filialer i hinandens byer/kommuner eller inden for en afstand af 20 km fra hinanden.
De fire virksomheder har overtrådt konkurrenceloven ved at deltage i kartellet i en årrække. Bøderne er på mellem 57.000 – 111.000 kroner.
Bøderne er lave sammenlignet med bøder for lignende overtrædelser. Det skyldes, at bøderne maksimalt kan udgøre 10 procent af virksomhedens samlede omsætning i det foregående år, det vil sige i 2020. Dette år var omsætningen meget lav, da diskotekerne måtte holde lukket det meste af året på grund af Covid-19.
Det har desuden været en formildende omstændighed ved fastsættelsen af bøderne, at virksomhederne selv har medvirket til at opklare sagerne.
Links
- Læs bødevedtagelse for Ghost Bar ApS
- Læs bødevedtagelse for Tartan Pub ApS
- Læs bødevedtagelse for Crazy Daisy Vejen 2017 ApS
- Læs bødevedtagelse for Rustik og Flamingo ApS
- Oversigt over alle bøder i diskotekskartellet
- Lyt til podcast: Konkurrenceloven – hvad må du?
- For virksomheder: Kend konkurrenceloven
- Foto af Christian Schultz i trykkvalitet
For yderligere information
Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.
Fakta om de fire bøder
Ghost Bar ApS
- Har accepteret en bøde på 57.000 kroner.
- Overtrædelsen har fundet sted i perioden i perioden fra 2. februar 2016 til den 3. august 2019.
Tartan Pub ApS
- Har accepteret en bøde på 105.000 kroner.
- Overtrædelsen har fundet sted i perioden 23. december 2013 til 31. december 2019.
Crazy Daisy Vejen 2017 ApS
- Har accepteret en bøde på 75.000 kroner.
- Overtrædelsen har fundet sted i perioden 1. december 2017 til 24. marts 2020.
Rustik og Flamingo ApS
- Har accepteret en bøde på 111.000 kroner
- Overtrædelsen har fundet sted i perioden 28. oktober 2004 til 1. oktober 2018.
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.