Pressemeddelelse

Forum for Offentligt-Privat Samarbejde videreføres

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil fortsat være sekretariat for Forum for Offentligt-Privat Samarbejde (FOPS), efter regeringen har besluttet, at forummet skal fortsætte.

Forum for Offentligt-Privat Samarbejde skal bidrage til at styrke samarbejdet mellem det offentlige og private. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for forummet og vil være repræsenteret med et medlem.

Forummet skal blandt andet have fokus på bedre samarbejde mellem det offentlige og private inden for blandt andet innovation, velfærdsteknologi, SMV’ers deltagelse i offentlige udbud og grønne indkøb.

Regeringen har udnævnt Claus Juhl, administrerende direktør i konsulentvirksomheden Forskel, som formand for FOPS.

Læs Erhvervsministeriets pressemeddelelse her

Læs kommissoriet for Forum for Offentligt-Privat Samarbejde her

For yderligere information

Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.