Pressemeddelelse
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger markedet for cloudtjenester til erhvervslivet og den offentlige sektor
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværksætter en analyse af konkurrencen på markedet for cloudtjenester til erhvervslivet og den offentlige sektor. Analysen har til formål at identificere eventuelle udfordringer for konkurrencen.
Analysen er ikke åbnet på baggrund af de nye regler om markedsefterforskning i konkurrencelovens §15f.
Cloudtjenester spiller en vigtig rolle i den danske økonomi, og de forventes at vokse i betydning fremadrettet. De er centrale i den digitale udvikling og understøtter IT-driften i de fleste danske virksomheder, herunder løsninger med kunstig intelligens. I flere andre lande har konkurrencemyndigheder peget på konkurrenceproblemer på cloudmarkedet.
Formålet med at analysere konkurrencen på markedet for cloudtjenester er opnå en bedre forståelse af markedet, herunder dets aktører og tjenester. Herudover skal analysen give styrelsen en bedre forståelse af de potentielle konkurrenceproblemer, som danske virksomheder og offentlige organisationer oplever.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer interessenter til at byde ind med problemstillinger eller fakta, som kan have betydning for konkurrencen på markedet for cloudtjenester til erhvervslivet og den offentlige sektor, og som derfor kan indgå i analysearbejdet. Henvendelse kan ske til projektleder Erik Dahlberg chefkonsulent Kirstine Rødsgaard Madsen:
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.