Pressemeddelelse
Danske unge får mulighed for at fortælle om oplevelser med digitale tjenester
EU er på vej med ”Digital Fairness Act”, der skal styrke digital forbrugerbeskyttelse, særligt af mindreårige. EU gennemfører derfor en høring, hvor unges egne erfaringer efterlyses.
I EU forbereder medlemslandene nye forbrugerbeskyttende regler under titlen ”Digital Fairness Act”. Reglerne skal beskytte forbrugere, særligt børn og unge, mod manipulerende digitale forretningsmodeller – for eksempel vildledende eller afhængighedsskabende design.
Digital Fairness Act bygger videre på EU’s eksisterende forbrugerbeskyttende regler og skal blandt andet adressere forbrugerudfordringer, som er fulgt med den digitale udvikling. Der tales i den sammenhæng om influencerreklamer, personlige annoncer og priser, potentielt skadelige spilmekanismer og digitale abonnementer.
Unge danske forbrugere får også mulighed for at deltage. EU vil tage afsæt i en undersøgelse af de unges oplevelser.
Digital Fairness Act forventes fremsat af Europa-Kommissionen i slutningen af 2026.
Deltag i EU’s høring om Digital Fairness Act
Høringen er for unge i alderen 12-17 år. Det tager cirka 15 minutter at svare, og man kan svare på dansk. Høringen er åben indtil 26. april 2026.
For yderligere information
Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.
Links
- Deltag i EU’s høring om Digital Fairness Act
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennem tiden udgivet en række artikler om forbrugerbeskyttelse og digitale tjenester. For eksempel om børn og unges forbrug af sociale medier og om betydningen for forbrugerne af betalte søgeresultater på bookingplatforme
- Læs mere om Digital Fairness Act på Europa-Kommissionens hjemmeside
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.