Artikel
Konkurrenceklausuler mellem virksomheder
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har de seneste år set forskellige eksempler på konkurrenceklausuler, som aftales mellem virksomheder. En konkurrenceklausul kan fx være en aftale mellem to virksomheder, som forbyder den ene part at drive konkurrerende virksomhed i en bestemt periode.
Selvom konkurrenceklausuler begrænser konkurrencen mellem virksomheder, kan de alligevel være lovlige, hvis de kan anses som såkaldte ”accessoriske begrænsninger”. Det kan være tilfældet, hvis konkurrenceklausulen fx er direkte knyttet til og nødvendig for gennemførelsen af en lovlig fusion eller stiftelsen af et lovligt joint venture.
I andre situationer kan klausulerne gå for langt og begrænse konkurrencen mellem virksomhederne unødigt.