Vejledning
Dialog før og under udbudsprocessen
Hvornår fører dialogen til en konkurrencefordel for én virksomhed, og hvilken type dialog er tilladt under udbudsprocessen? I den nye vejledning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er der konkret vejledning til de situationer, hvor der kan opstå tvivl – fx også i forhold til, hvilke ændringer man må foretage i et offentliggjort udbudsmateriale, og hvordan eventuelle fejl eller mangler i et modtaget tilbud kan håndteres.
Den 1. juli 2022 trådte en række ændringer af udbudsreglerne i kraft (se mere her). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger om udbudsreglerne er derfor under opdatering. Vi har valgt at lade vejledningerne være tilgængelige på hjemmesiden, selv om de i en periode ikke vil være fuldt ud dækkende eller korrekte, da de anvendes dagligt af mange brugere. Indtil videre kan vejledningerne derfor kun anvendes under iagttagelse af, at ændringerne i Lov nr. 884 af 21-06-2022 ikke er indarbejdet. Vi fjerner denne advarselstekst i takt med, at de enkelte vejledninger bliver opdateret.
Vejledningen Dialog før og under udbudsprocessen indeholder en detaljeret gennemgang af, hvordan du som ordregiver udnytter mulighederne for at indhente informationer fra virksomheder før et udbud, samt hvilke muligheder og rammer der er for dialog under selve udbudsprocessen.
Det følger af udbudslovens § 134, at en ordregiver skal meddele supplerende oplysninger senest seks dage før udløbet af ansøgnings- eller tilbudsfristen. Beregningen af seks-dages-fristen har i praksis givet anledning til usikkerhed om hvilken beregningsmetode, der skal anvendes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor forelagt spørgsmålet for EU-Kommissionen.
EU-Kommissionen har nu meddelt, at beregningen af seks-dages fristen skal ske efter fristforordningens regler for beregning af frister i dage.
Dermed sikres det, at tilbudsgiverne får seks hele dage til at forholde sig til oplysningerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver i vejledningen et eksempel på, hvordan fristen skal fastsættes, da der er tale om en ny beregningsmetode i forhold til det, der fremgår af udbudslovens lovbemærkninger.
Målgruppen for vejledningen er primært ansatte hos ordregivere. Virksomheder, der byder på offentlige opgaver, kan også finde vejledningen relevant i situationer, hvor der opstår tvivl om rækkevidden for dialogen.
Forbeholdet om betaling for tillægsleverancer vedrører ikke et grundlæggende element, og ordregiveren kan derfor ikke afvise tilbuddet, men må i stedet prissætte forbeholdet.
Forbeholdet om betaling for tillægsleverancer vedrører ikke et grundlæggende element, og ordregiveren har derfor ikke pligt til at afvise tilbuddet. Ordregiver har ret til ikke at tage tilbuddet i betragtning. Vælger ordregiver at tage tilbuddet i betragtning, skal forbeholdet prissættes.