Vejledning

Praktisk vejledning om fortrolige oplysninger

”Praktisk vejledning om fortrolige oplysninger” kan benyttes af virksomheder, der er part i en konkurrencesag, og af deres rådgivere. Den vejleder om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høring over fortrolige oplysninger i forbindelse med anmodninger om partsaktindsigt og egenacces i konkurrencesager.

Primært har vejledningen til formål at beskrive, hvordan en høring om fortrolige oplysninger foregår, og hvordan virksomhederne bedst afgiver deres høringssvar til styrelsen.

Derudover giver vejledningen kort, overordnet beskrivelse af styrelsens vurdering af fortrolighed i forbindelse med partsaktindsigt og egenacces.