Vejledning
Indberetningsvejledning til økonomiske rammer
Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).
Det følger af ØR-bekendtgørelsen, at Vandsektortilsynet kan beslutte på hvilken måde, vandselskaber skal foretage indberetning af ovenstående oplysninger. Vi har valgt, at selskaberne skal indberette oplysningerne digitalt i indberetningssystemet VandData. Indberetningen i VandData skal foretages og indsendes med tilhørende revisorerklæring i indberetningsperioden, som løber fra 1. marts til 15. april 2026.
Vi gør opmærksom på, at der ikke må indsendes følsomme personoplysninger til os, heller ikke i forbindelse med den påkrævede dokumentation, fx CPR-nr. Følsomme personoplysninger er ikke nødvendige for vores sagsbehandling. På datatilsynets hjemmeside kan I læse mere om, hvad følsomme personoplysninger er.
Du finder skabeloner og andre relevante bilag under vejledninger - økonomiske rammer.