Afgørelse
Nummer
3/1120-0100-0443/vis/SEK
Emner
- §11 a - Konkurrenceforvridende støtte
Klage over Nørre Djurs Kommune
Klage over Nørre Djurs Kommunes mulige støtte til konkurrenceforvridende aktiviteter. Styrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at foretag indgreb i henhold til konkurrencelovens bestemmelser.
Rudi Hansen, Stenvad Kro har klaget over, at Nørre Djurs Kommune støtter konkurrenceforvridende aktiviteter i hhv. Center-Caféen i Ørum Aktiv Center og Tørvecaféen i Stenvad Mosebrugscenter.
Ørum Aktiv Center er en selvejende institution, der har til formål at opføre og drive bygninger til idrætslige, kulturelle og sociale formål henvendt til områdets beboere i alle aldersklasser. Nørre Djurs Kommune er en af brugerne af Ørum Aktiv Center og lejer lokaler til Ørum Skoles idrætsundervisning.
Center-Caféen i Ørum Aktiv Center er bortforpagtet til centerlederen. På baggrund af regnskaberne for caféen kan det konstateres, at forpagteren kun har haft en ganske beskeden indtægt i de 1½ år, som han har drevet caféen. Styrelsen har derfor vurderet, at caféen ikke er bortforpagtet på så gunstige vilkår, at disse udgør et støttemoment, jf. konkurrencelovens § 11a.
Stenvad Mosebrugscenter - et kommunalt beskæftigelsesprojekt - omfatter bl.a. museum, smalsporsbane og forskellige værksteder. Der er i forbindelse med museet indrettet en café - Tørvecaféen.
Hvad angår Tørvecaféens salg til centrets besøgende, har styrelsen ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger offentlig støtte, da Tørvecaféens salg til centrets besøgende ikke foregår i konkurrence med andre caféer i området og dermed heller ikke forvrider konkurrencen, jf. konkurrencelovens § 11a.
Centrets besøgende betaler almindelige markedspriser for mad og drikke ved køb i caféen. Endvidere skal der betales entré til centret for, at man får adgang til caféen. Styrelsen har derfor vurderet, at caféen stort set kun tiltrækker kunder, hvis hovedformål er at besøge mosebrugsmuseet. Potentielle cafégæster uden ønske om at besøge museet vil normalt ikke betragte Tørvecaféen som et alternativ til andre caféer i området.
Udover caféens salg til centrets besøgende tilbyder caféen at afholde private arrangementer, fx fødselsdage og konfirmationer. Også her skal der betales entré pr. kuvert. Centret har oplyst, at der i 2002 blev afholdt 8 private arrangementer. Der er tale om arrangementer, der også udbydes af private udbydere. Entréen spiller ikke samme rolle for denne type arrangementer, som det er tilfældet ved almindelige cafébesøg, da entréen forholdsmæssigt udgør en langt mindre del af den samlede pris pr. kuvert. Styrelsen har vurderet, at centret konkurrerer med private udbydere af denne type arrangementer.
Styrelsen har modtaget centrets samlede regnskaber for caféen. Det har ikke været muligt at adskille regnskabsresultaterne for den ikke-konkurrenceudsatte og den konkurrenceudsatte del (omkostninger og indtægter ved afholdelse af private arrangementer) af cafédriften. Caféen, der åbnede i sommeren 2000, har i perioden frem til og med 2002 har et samlet underskud, og i seneste regnskabsår 2002 havde caféen overskud på driften.
Det er ikke atypisk, at en nystartet virksomhed giver underskud de første år, og Tørvecaféens overskud på driften i seneste regnskabsår indikerer da også, at caféen bevæger sig mod balance.
Det kan dog ikke udelukkes, at der også i 2002 var underskud på de konkurrenceudsatte aktiviteter. Men styrelsen har skønnet, at det næppe er sandsynligt, at der alene er underskud på disse aktiviteter og overskud på de ikke-konkurrenceudsatte aktiviteter, særligt når henses til det begrænsede omfang af de konkurrenceudsatte aktiviteter (8 arrangementer i 2002). Denne vurdering bestyrkes af, at der er et forholdsvist ensartet prisniveau for samtlige varer i caféen. Dette sandsynliggør, at indtjeningen på de to typer aktiviteter er nogenlunde ens. Det kan således ikke påvises, at der ydes offentlig støtte til Tørvecaféens afholdelse af private arrangementer, jf. § 11a.
Styrelsen har anbefalet, at Stenvad Mosebrugscenter for fremtiden laver særskilte regnskaber for afholdelse af de private arrangementer, så gennemsigtigheden for centrets konkurrenceudsatte aktiviteter øges.
Styrelsen har på baggrund af ovenstående fundet, at der ikke er grundlag for at foretage indgreb i henhold til konkurrencelovens bestemmelser.