Analyse
Brief: Konkurrenceregler genererer milliardgevinster til Europas forbrugere
Håndhævelsen af konkurrencereglerne i EU skaber hvert år direkte forbrugergevinster i størrelsesordenen 140-220 milliarder kroner, og tages de præventive og indirekte effekter med kan gevinsterne formentlig ganges med mindst en faktor 12. Tallene er usikre, men efterlader ingen tvivl om, at der er store gavnlige effekter ved effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne. Opgørelsen er den første af sin art. Bag den står netværket af europæiske konkurrencemyndigheder (ECN), som har benyttet en metode udviklet af OECD.
Den italienske konkurrencemyndighed har afsløret et årelangt kartel blandt tre producenter af chips og andre salte snacks solgt som private label. I Rumænien har byggematerialekoncernen, Holcim forpligtet sig til at frasælge en fabrik for at få godkendt sit opkøb af konkurrenten Xella hos EU’s konkurrencemyndighed. Og herhjemme har Konkurrencerådet afgjort sager, hvor der er grebet ind over for store techvirksomheder som Apple og Wolt og i en fusionssag vedrørende Uber. Det er blot enkelte eksempler fra det seneste års håndhævelse af konkurrencereglerne i EU.
Hver gang konkurrencemyndighederne opløser et kartel, griber ind i en fusion eller standser en dominerende virksomhed i at misbruge sin stilling, så medfører det gevinster til forbrugerne, og for – typisk - små og mellemstore virksomheder. I de nævnte eksempler afspejler det sig fx i priserne på salte snack, en særlig slags beton, take-away måltider og en tur i en taxi.